Metakognitiv terapi
Sådan foregår et forløb
Et forløb hos mig tager udgangspunkt i metakognitiv terapi udviklet af Adrian Wells. Fokus er ikke på at analysere alle tanker eller gennemgå din livshistorie, men på at forstå de tanke- og opmærksomhedsvaner, der holder dig fast i stress, bekymringer, grublerier eller indre uro.
Målet er at give dig konkrete redskaber, så du oplever mere ro, frihed og overskud i hverdagen.
Forløbet, trin for trin
Fra første besked til sidste samtaleTrin 01
Book en forsamtale
Forsamtalen er for, at vi sammen kan mærke efter, om jeg er den rette til at hjælpe dig. Du booker et tidspunkt, samtalen tager ca. 15 minutter, og jeg ringer dig op.
Trin 02
Den første samtale
Vores første samtale varer typisk ca. 60 minutter. Vi lærer hinanden lidt at kende, og vi ser sammen på, hvad der fylder i din hverdag. Du behøver hverken diagnose eller henvisning.
Trin 03
Samtalerne
Metakognitiv terapi er aktiv og målrettet. Mellem samtalerne får du konkrete redskaber, som du afprøver i hverdagen. Vi ændrer ikke tankerne, vi ændrer din relation til dem.
Trin 04
Et forløb i dit tempo
Et typisk forløb er 4-10 sessioner. Nogle oplever tydelig effekt efter få samtaler, andre har gavn af et længere forløb, og vi tilpasser løbende, så det giver mening for dig.
Det vi kan arbejde med
Hver dag møder jeg mennesker, der står med noget af det her. Du er ikke alene.
Rammerne
Tæt på naturen, langt fra støjen
Samtalerne foregår i rolige og trygge omgivelser på Savmosegård, min private gårdadresse på Andebøllevej 56, 5492 Vissenbjerg. Mange oplever, at de lander lidt allerede på vej ind ad døren.
Savmosegård
Andebøllevej 56, 5492 Vissenbjerg
Online
Sikker forbindelse
Fortroligt
Tavshedspligt og GDPR
Ca. 60 min
Pr. samtale
4-10
Typiske samtaler i et forløb
Ingen henvisning
Skriv direkte til mig
Er du i tvivl?
Det er helt naturligt at være i tvivl
Du er altid velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak, så finder vi sammen ud af, om metakognitiv terapi giver mening for dig.