Pårørende

Når bekymringerne for en, du holder af, fylder for meget

Det er naturligt at bekymre sig om mennesker, vi holder af. Men når bekymringerne fylder store dele af dagen, stjæler de energi og nærvær.

Måske er du forælder, partner eller pårørende til en person, som kæmper med sygdom, psykiske vanskeligheder eller andre udfordringer. Du ønsker det bedste for dem, og derfor giver det mening, at tankerne søger mod dem.

Problemet opstår, når bekymringerne begynder at fylde store dele af dagen. Mange pårørende oplever, at de bruger meget tid på at forestille sig fremtidige problemer, analysere situationer eller forsøge at finde løsninger på ting, de ikke har kontrol over.

Selvom intentionen er omsorg, kan resultatet blive, at bekymringerne stjæler energi, nærvær og livskvalitet.

I metakognitiv terapi arbejder vi ikke med at fjerne omsorgen eller kærligheden til den anden. Vi arbejder med at mindske den tid, du bruger på bekymringer og mentale analyser, så der bliver mere plads til dig selv og det liv, du gerne vil leve.

M.v.h. Karina Maj Nielsen